Print | Tilbage

"Husker du?" FA Cup Finalen 2005

Af Tobias Halskov 15-05-2014 - kl. 20:18

Tobias Halskov ser hver måned tilbage på en kamp, en begivenhed eller en stor sportslig personlighed i Arsenals historie, som har gjort indtryk på ham. "Husker du?" tager dig tilbage til Arsene Wengers ansættelse i klubben, overgangen fra Higbury til Emirates, "The Invincibles" og meget mere.

tobias halskov
Tobias Halskov er født i 1992, og har været Arsenalfan siden han var 10 år gammel.
Alles øjne er rettet mod den 17 maj. Håbet og troen på den først titel i 9 år er større en nogensinde. Derfor skal sæsonens sidste "Husker du?" selvfølgelig omhandle FA Cup sejren tilbage i 2005. "Husker du" FA Cup finalen 2005?

Luk øjnene, og forestil dig så lige hvordan scenariet vil se ud, hvis Arsenal taber finalen den 17. maj. Svært at forestille sig ikke? For de fleste arsenalfans findes det scenarie slet ikke. For man tør jo ikke tænke på at vi måske endnu engang, kan have en sæson uden et eneste trofæ. Muligheden for at ende denne titelløse forbandelse på godt og vel 9 år har aldrig været større.
I 2005 var situationen dog en helt anden. Arsenal havde siden Wengers ansættelse i 1996 vundet 3 mesterskaber og 4 FA Cups. Arsenal var vant til at vinde titler og vant til at kæmpe mod Manchester United om dem. De to hold havde i slutningen af 90'erne og i begyndelsen af 00'erne opbygget en rivalisering, som i den grad kom til udtryk i deres indbyrdes kampe.
De to hold stod også overfor for hinanden i kampen om FA Cup trofæet i 2005. Begge hold var blevet overgået af nyrige Chelsea i Premier League, og var derfor opsatte på at nå til tops i finalen.
Arsenal var uden Thierry Henry, der måtte se til fra Millenniums tilskuerpladser. Det betød at Arsenal stillede med et defensivt udgangspunkt, med Dennis Bergkamp på toppen. United derimod stillede med fuldt vigør, med Ruud Van Nistelrooy og det unge stjerneskud Wayne Rooney på toppen.
Kampen blev ikke noget at skrive hjem om. En kedelig affære med to nervøse hold. Det var nok mest Arsenals skyld at kampen blev som den gjorde. Arsenal ville ikke meget og ville først og fremmest holde nullet, lige efter Jóse Mourinhos bog. United forsøgte, og det var især en sprudlende Wayne Rooney som skabte problemer for Arsenal. 0-0 stod der på måltavlen efter de første 90 minutter. I de 2 gange 15 minutter virkede begge hold bange for at tabe, og der blev foretaget flere løb bagud end fremad.
Jose Antonio Reyes blev dog præsenteret for sit andet gule kort, og dermed rødt, efter en nødbremse i det 120 minut. Dermed kunne han ikke være med til den altafgørende og nervepirrende straffesparkskonkurrence. Man skulle tro at Arsenal inden finalen havde øvet sig på straffe, hvis en eventuelt straffesparkskonkurrence skulle afgøre finalen.
De første 4 spark af Lauren, Ljungberg, Van Persie og Cole blev alle sikkert sat ind. Da Scholes havde brændt Uniteds andet forsøg, kunne Roy Keane se sin største personlige rival, Patrick Vieira, score på Arsenals femte og sidste forsøg. Vieira kunne derefter lade sig tiljuble af sine holdkammerater.
Arsenal havde vundet sin femte FA Cup titel under Wenger. Dette blev også den sidste kamp i mellem den intense rivalisering der var i mellem Arsenal og United, og den sidste kamp i mellem Patrick Vieira og Roy Keane. Og til sidst blev det jo også den sidste titel til Arsenal i 9 år. 9 alt for lange år, som forhåbentlig får sin ende på lørdag.

Wenger kan vinde sin femte FA Cup titel på lørdag
Wenger kan vinde sin femte FA Cup titel på lørdag
Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

15. september 2018 - kl. 19:56
GunAction 1 på vej

15. september 2018 - kl. 12:44
Arsenal Denmark Generalforsamling 2018

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
5. oktober 2018 - kl. 09:01
8 sejre i træk!

27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

20. september 2018 - kl. 13:54
Optakt: Arsenal - Vorskla

LeoVegas
Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Book din næste Arsenal rejse her
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS




Afstemning

Hvem kunne du tænke dig som gæst til fanklubbens generalforsamling i 2018?
Sammy Nelson, Pat Rice eller én af de andre gamle legender
Emmanuel Eboué - han har brug for opmuntring
Ray Parlour - han har vundet mere end de fleste
David O'Leary - manden med flest Arsenal kampe
Perry Groves - han kan drikke hele fanklubben under bordet
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser