Print | Tilbage

Arsenal Denmark lancerer rødvin

Af Rasmus Bernth Jensen 27-09-2018 - kl. 20:00

Arsenals officielle supporterklub, Arsenal Denmark, lancerer i samarbejde med AMKA en Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon rødvin eksklusivt til sine medlemmer. Vinen, der er helt unik og produceret i en begrænset mængde, kan prøvesmages den 29. september i forbindelse med Arsenal Denmarks årlige generalforsamling, der afholdes på JYSK Park i Silkeborg.

Thomas Ballegaard, Arsenal Denmarks formand, er meget tilfreds med at have fået muligheden for at støtte op omkring projektet, og udtaler i den forbindelse:

”Arsenal FC fra London og Santa Rita fra Chile har indgået en storstilet sponsoraftale, og som officiel fanklub i Danmark vil Arsenal Denmark naturligvis gerne bakke op om aftalen. Vi er derfor stolte over at kunne tilbyde Arsenal-udgaven af ”Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon” til vore medlemmer i Arsenal Denmark, som derved får mulighed for at bringe Arsenal helt ind på middagsbordet derhjemme.”

Og Thomas uddyber:

”Arsenal er meget mere end fodbold. Arsenal er gode oplevelser, det er livsstil, og det er familie. Vi er vant til at drikke Arsenal-øl, læse Arsenal-bøger, gå i Arsenal-tøj - og nu kan vi også drikke Arsenal-vin. Det bliver herligt. Arsenal Denmark er en fanklub med masser af aktiviteter og gode ideer. Vi involverer os gerne i nye projekter, der skaber indhold og værdi for vore medlemmer, og derfor er det fedt, at vi nu også - i samarbejde med AMKA - kan lancere en Arsenal-vin.”

Morten Berg-Stærk, marketingchef hos AMKA, supplerer:

”Vi er meget glade for det nyetablerede samarbejde med Arsenal Denmark, hvor vi får endnu en mulighed for at støtte op omkring sponsoratet mellem Santa Rita og Arsenal FC. Den måde at spille sammen på er et godt eksempel på, hvorledes et sponsorat bliver meget jordnært og frugtbart.”

Morten fortsætter:

” I 30 år har vinhuset Santa Rita solgt sine vine på det danske marked – uden en eneste dårlig årgang. Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon er allerede en velkendt og velsmagende rødvin på det danske marked. Den er et produkt af kvalitet og passion, og linket til Arsenal FC og Arsenal Denmark synes derfor åbenlys og ligetil. Vinen er ideel til rødt kød og svinekød – og serveres gerne med en krydret sauce.”

Den officielle Arsenal FC vin, Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon Limited Edition, blev formelt præsenteret første gang, ved vinmessen Vinexpo, i Hong Kong i maj 2018 af en af Arsenals historiske og legendariske spillere, Robert Pires. Vinen kommer til Danmark i november/december, og kan kun købes, hvis du er medlem af Arsenal Denmark. Der bliver trukket lod om en signeret Arsenal-fodbold blandt dem, der køber vinen i den første måned.
Læs mere om levering og bestilling på www.arsenal.dk.

Arsenal Denmark
Arsenal Denmark blev stiftet den 28. januar 1991 under navnet Arsenal Football Supporters Denmark og fik i løbet af den første sæson godt 20 medlemmer. Siden er medlemstallet steget støt, således at foreningen i øjeblikket tæller lidt over 2.500 organiserede danske Arsenal-fans. Foreningen blev hurtigt anerkendt som officiel fanklub af Arsenal FC, som den altid har haft et godt forhold til.
Fanklubbens præsident er den tidligere Arsenal-spiller og anfører Tony Adams.
Læs mere om Arsenal Denmark på www.arsenal.dk.

AMKA Gruppen
AMKA Gruppen, der i dag består af mere end 20 selskaber, er en af Nordeuropas største privatejede importører af vin, spiritus og øl. AMKA, der blev stiftet i 1978 som en hobbyvirksomhed, tæller i dag mere end 165 medarbejdere i følgende lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Litauen, Letland, Polen, Portugal og Tyskland. Læs mere om AMKA Gruppen på www.amka-group.com.

For yderligere information:

Arsenal Denmark
Thomas Ballegaard
Mail: tb@arsenal.dk
Telefon: 40837725

AMKA
Morten Berg-Stærk
Mail: mbs@amka.dk
Telefon: 40504115

Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

15. september 2018 - kl. 19:56
GunAction 1 på vej

15. september 2018 - kl. 12:44
Arsenal Denmark Generalforsamling 2018

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
5. oktober 2018 - kl. 09:01
8 sejre i træk!

27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

20. september 2018 - kl. 13:54
Optakt: Arsenal - Vorskla

LeoVegas
Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Book din næste Arsenal rejse her
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS




Afstemning

Hvem kunne du tænke dig som gæst til fanklubbens generalforsamling i 2018?
Sammy Nelson, Pat Rice eller én af de andre gamle legender
Emmanuel Eboué - han har brug for opmuntring
Ray Parlour - han har vundet mere end de fleste
David O'Leary - manden med flest Arsenal kampe
Perry Groves - han kan drikke hele fanklubben under bordet
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser