Print | Tilbage

Optakt: Arsenal - Vorskla

Af Pelle Kirchner 20-09-2018 - kl. 13:54

The Gunners skød med løst krudt i de indledende Premier League-kampe, men har siden hen besejret henholdsvis West Ham, Cardiff og Newcastle og noget tyder derfor på, at de er tilbage på rette spor inden dagens møde mod de undertippede ukrainere fra F.C Vorskla.

mesut ozil goal
Mesut Özil scorede sidste weekend, men kommer han på scoringstavlen igen i dag?
Det var nok de færreste, der havde hørt om ukrainske F.C Vorskla, da de blev trukket op af bowlen til lodtrækningen i Europa League. F.C Vorskla blev stiftet i 1955 og er fra byen Poltava, som er lokaliseret i hjertet af Ukraine, og har i underkanten af 300.000 indbyggere. Klubben spiller deres hjemmekampe på Butovsky Stadium med plads til 25.000 tilskuere. Det er aldrig nogensinde lykkedes dem at vinde den ukrainske liga, men de vandt den hjemlige pokalturnering i 2008. Det er blot anden gang i klubbens mangeårige historie, at de er nået hele vejen til et europæisk gruppespil. Første gang var i 2012, hvor de røg ud på gruppens sidsteplads uden at vinde en eneste kamp i en gruppe med Hannover 96, Standard Liège og danske F.C København. Det lykkedes dog F.C Vorskla at få et enkelt point hjemme på eget græs mod københavnerne, men da de skulle gæste Parken, tabte de med 1-0 på et mål af Morten Nordstrand.

I øjeblikket indtager Vorskla en femteplads i den ukrainske liga med ni point op til førerholdet fra Shaktar Donetsk efter otte kampe. De har sikret sig deltagelse til dette års Europa League via en tredjeplads sidste sæson i den ukrainske liga.

Arsenal går ind til kampen med tre sejre på stribe og meget skal gå galt hvis ikke den stime udbygges i aften. Der er med andre ord flere klasser til forskel på de to hold, og alt tyder da også på at ukrainerne får ørene i maskinen i aften på Emirates Stadium. Arsenal har blot tabt én ud af deres seneste 10 hjemmekampe og Vorskla har kun vundet 2 ud af deres seneste 10 udekampe.

Det bliver interessant at se, hvordan Unai Emery stiller op til aftenens kamp. Under sidste års gruppespil valgte den daværende manager, Arsene Wenger, en enormt reservespækket startopstilling. Det bliver derfor spændende, om den nytilkomne spanier også har tænkt sig at spare de helt store profiler, eller om han vil bruge kampen til at få sparket mål ind i støvlerne på Pierre-Emerick Aubameyang som kun har scoret et enkelt mål i denne sæson. Senere i optakten giver vi vores bud på hvordan aftenens startopstilling bliver.

Skader:
Arsenal: Carl Jenkinson (ankelskade), Sead Kolasinac (knæskade), Laurent Koscielny (lægmuskelskade), Ainsley-Maitland Niles (Lægmuskelskade)

FC Vorskla: Yuri Kolomoets (ukendt skade), Denys Vasin (knæskade)

Forventet startopstilling:
Leno
Lichtsteiner – Mustafi – Sokratis – Monreal
Elneny – Torreira
Özil
Welbeck – Lacazette – Aubameyang

Seneste kampe:

Arsenal:

V-V-V-T-T


15/09 Newcastle 1-2 Arsenal
02/09 Cardiff 2-3 Arsenal
25/08 Arsenal 3-1 West Ham
18/08 Chelsea 3-2 Arsenal
12/08 Arsenal 0-2 Manchester City

FC Vorskla:

V-V-T-V-T


15/09 Karpaty 0-1 Vorskla
31/08 Vorskla 2-1 Ch. Odessa
25/08 Oleksandriya 2-0 Vorskla
19/08 Vorskla 2-1 Mariupol
11/08 Shaktar Donetsk 4-1 Vorskla


Kampdetaljer:
Kampstart: 21:00
Kanal: Eurosport 2
Dommer: Bart Vertenten (Belgien)

Ciffertips:
Vi tror naturligvis på en stensikker Arsenal-sejr. Vi vinder 5-0.

GOD KAMP! :-)

Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

15. september 2018 - kl. 19:56
GunAction 1 på vej

15. september 2018 - kl. 12:44
Arsenal Denmark Generalforsamling 2018

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
5. oktober 2018 - kl. 09:01
8 sejre i træk!

27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

20. september 2018 - kl. 13:54
Optakt: Arsenal - Vorskla

LeoVegas
Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Book din næste Arsenal rejse her
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS




Afstemning

Hvem kunne du tænke dig som gæst til fanklubbens generalforsamling i 2018?
Sammy Nelson, Pat Rice eller én af de andre gamle legender
Emmanuel Eboué - han har brug for opmuntring
Ray Parlour - han har vundet mere end de fleste
David O'Leary - manden med flest Arsenal kampe
Perry Groves - han kan drikke hele fanklubben under bordet
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser