Print | Tilbage

Tysk invasion

Af Nicolai Christensen 20-06-2018 - kl. 17:06

Siden den tyske chefscout Sven Mislintat kom til Arsenal, har tilgangen af spillere med baggrund i Tyskland været til at bemærke

mesut ozil match
Mkhitaryan, Aubameyang, Kolasinac og så sent som igår da den tyske keeper Bernd Leno blev hentet ind er alle spillere, der har haft en baggrund i den tyske Bundesliga, og derefter er blevet hentet til Arsenal. Det er oven i kølvandet af spillere som Ôzil, Mustafi og Xhaka der ligeså er spillere der har haft noget baggrund i Tyskland, og det ser ikke ud til at det stopper her. De seneste forlydender går på at Arsenal allerede er klar til at præsentere først den græske midterforsvar Sokratis Papastathopoulos fra Borussia Dortmund og derefter den unge tyrkiske midterforsvar Çaglar Söyüncü fra Freiburg i dette transfervindue. Flere af de ovennævnte spillere må vi som udgangspunkt gå ud fra at Arsenal ikke ville have hentet eller kontaktet hvis ikke det havde været for Sven Mislintat og hans kontakter.
Så alle Arsenal fans må være godt tilfredse med tilføjelsen af Mislintat, da der for en gangs skyld er begyndt at ske noget i tilføjelsen af nye spillere til truppen, og specielt når man kigger på hvilke positioner han og Arsenal henter ind på, da det er pladser, hvor der har været et behov for at hente spillere ind. Men al kreditten skal selvfølgelig ikke kun gå til Mislintat, den skal gå til hele den nye sportslige ledelse, der er blevet ændret i siden starten af året.

Det der er sket med Mislintat er faktisk lidt det samme som skete under Arsene Wenger, da han kom til Arsenal. I 80'erne og starten af 90'erne, var det mange britiske spillere der var på holdkortet, men da Wenger kom til i 1996 blev det ændret, og der kom først en masse udenlandske ind og derefter en masse franske spillere ind. Henry, Pires, Vieira, Wiltord som nogle af de første, der var med til at vinde Premier League i 2003/04. I nyere tid er det spillere som Sagna, Clichy, Gallas, Diaby, Coquelin, Koscielny, Giroud, Debuchy og Lacazette der er blevet hentet ind på baggrund af Wengers interesse i fransk fodbold, men det er kun Lacazette og Koscielny, der er tilbage af de franske spillere.

Så det bliver spændende at se om der i fremtiden kommer til at blive hentet endnu flere spillere ind med baggrund i Bundesligaen, eller om Arsenal går en helt ny vej og måske begynder at hente spillere fra La Liga, hvor Unai Emery og vores sportsdirektør Raul Sanllehi har en fortid.

Det ser dertil ud som om at Arsenal er i gang med at skrive under med den uruguayanske midtbanespiller Lucas Torreira fra Sampdoria, og det er jo også en position hvor de fleste ville mene at Arsenal er nødt til at forstærke sig.

Xhaka og Kolasinac var to af de første spillere med baggrund i Bundesligaen, der blev hentet ind
Xhaka og Kolasinac var to af de første spillere med baggrund i Bundesligaen, der blev hentet ind
Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

15. september 2018 - kl. 19:56
GunAction 1 på vej

15. september 2018 - kl. 12:44
Arsenal Denmark Generalforsamling 2018

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
5. oktober 2018 - kl. 09:01
8 sejre i træk!

27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

20. september 2018 - kl. 13:54
Optakt: Arsenal - Vorskla

LeoVegas
Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Book din næste Arsenal rejse her
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS




Afstemning

Hvem kunne du tænke dig som gæst til fanklubbens generalforsamling i 2018?
Sammy Nelson, Pat Rice eller én af de andre gamle legender
Emmanuel Eboué - han har brug for opmuntring
Ray Parlour - han har vundet mere end de fleste
David O'Leary - manden med flest Arsenal kampe
Perry Groves - han kan drikke hele fanklubben under bordet
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser