Velkommen til anden omgang af "Husker du?". Grundet Arsenals gode start i Premier League, vil jeg her tage jer med tilbage til sæsonen 07/08. For Sæsonen 07/08 var sidste gang, Arsenal havde fået en så god start i ligaen og vel sidste gang Arsenal, for alvor var en del af titelkampen. Husker du sæsonen 07/08?

Når man nu snakker om hele sæsonen 07/08, så er der jo forholdsvis mange punkter at tage fat på. Derfor er denne "husker du?" kun om Arsenals præstationer i Premier League.
Og hvorfor så lige sæsonen 07/08? Jo, tænker man tilbage på de sidste 6-7 sæsoner, hvem kan så udpege én sæson, hvor Arsenal faktisk havde en "god sæson" og ikke en "godkendt sæson"? Selvfølgelig husker man 05/06, hvor Arsenal spillede sig i Champions League finalen og for sidste gang løb ind på græstæppet på Highbury. Men derefter, har det ligesom været den samme historie der gentager sig, sæson efter sæson. Arsenal sælger en eller flere profiler før sæsonstart, og får ikke købt tilsvarende ind. Over halvdelen fra den vante start ellever, er ude med skader i den første halvdel af sæsonen. Arsenal taber mange point, og bliver allerede i november dømt ude af titelkampen. De mange skadede profiler vender stærkt tilbage i Januar, hvor Arsenal halser efter i kampen om Champions League pladserne. Arsenal bliver nærmest uovervindelige i den sidste 1/3 af sæsonen og slutter som nummer 3 eller 4, dog helt uden indflydelse på titelkampen. Den gentagne historie startede dog anderledes i 07/08. Sådan da. Man valgte efter længere tids rygter, at sælge den bedste spiller, der nogensinde har trukket Gunners trøjen ned over hovedet. Franskmanden Thierry Henry blev i sommeren 2007 solgt til FC Barcelona. Udover Henry, sagde Arsenal også farvel til ikonet Fredrik Ljunbjerg. Svenskeren fulgte Henry ud af døren, og så var de sidste rester af "The Invicibles" for alvor udbrændt. José Antonio Reyes blev aldrig den helt store succes i Arsenal, og efter at være vendt hjem fra lån i Real Madrid, blev Reyes solgt til Atletico Madrid. Ind blev købt kroat-brasilianeren Eduardo og den franske back Bacary Sagna af nævneværdige indkøb. Så historien så ud til at gentage sig. Store profiler forlod klubben, alt imens ingen blev købt ind. Wenger troede fuldt ud på sine unge spillere før sæsonstarten. Alligevel blev historien anderledes. Arsenal startede sæsonen flyvende. Vandt den første kamp over Fulham, måtte nøjes med 1-1 imod Blackburn, hvorefter Gunners vandt de næste 7 kampe i streg.
Arsenal har i skrivende stund spillet 11 kampe og samlet 25 point sammen i nuværende sæson. Det giver selvfølgelig en tro, hos os fans, på at holdet kan opnå store ting i denne sæson. Samme tro må vi have haft i 11 runde af 07/08 sæsonen. Her spillede Arsenal 2-2 Hjemme mod Manchester United og lå nummer 1 med 27 point. Vi skal faktisk helt hen til den 9. december 2007, før Arsenal lider sit første nederlag. Upåagtede Middlesbrough blev Arsenals første overmænd i Premier League, med en 2-1 sejr på Riverside.
Hvorfor Arsenal fik sådan en god start, skal findes i de unge profiler, som virkelig slog igennem. Cesc Fabregas havde spillet samtlige Prl kampe sæsonen inden, og havde været en stor profil for Arsenal. Men for mig, tog Fabregas i sæsonen 07/08 det sidste skridt op af stigen, og blev en klassespiller fra øverste hylde. Han var Arsenals omdrejningspunkt. Emmanuel Adebayor, manden er er virkelig ikke populær hos Arsenals fans, men vi kommer ikke uden om ham. Sæsonen 07/08 bliver Adebayors helt store sæson for Arsenal, og vel den bedste han nogensinde har spillet. Han har ikke spillet nogen lignende sæsoner, for henholdsvis Manchester City eller Tottenham, som togoleseren siden hen har repræsenteret. 24 mål ender Adebayor med at lave for Arsenal i Premier league, kun overgået af Chelseas Didier Drogba. Af andre profiler skal også nævnes Mathieu Flamini, Alexander Hleb, Gael Clichy og Bacary Sagna. Flamini slog, en af tidligere sæsoners profiler Gilberto Silva, ud af startopstillingen, og han dannede en fantastisk duo med Fabregas. Hviderusseren Alexander Hleb spillede en rigtig god sæson og blev efter sæsonen solgt til FC Barcelona. Clichy og Sagna, den franske duo, spillede yderst solidt og blev af flere medier, udnævnt som ligaens bedste backer. Af de helt unge young guns har jeg specielt to spillere, som jeg husker. Den ene, Theo Walcott, fungerede hele sæsonen som indskifter. Man kunne altid se hans store talent, når Wenger satte ham på banen. Man husker ham specielt for hans oplæg til Adebayor, mod Liverpool i Champions League. Den anden, Nicklas Bendtner, fungerede oftest som substitut til Adebayor. Det var ikke fordi at man var begejstret for Bendtners talent, men danskeren står alligevel for en af de største højdepunkter i sæsonen. Bendtners første Premier League mål faldt den 22. december 2007. Arsenal mødte hjemme Tottenham. Adebayor havde afsluttet et smukt angreb af Arsenal og bragt dem foran 1-0. Efterfølgende udlignede Tottenham, og med et kvarter igen satte Wenger Bendtner på banen, netop som Arsenal skulle til at eksekvere et hjørnespark. Det var ikke nogen dum ide. Bendtner fortsatte sit løb fra sidelinjen og hoppede næsten 3 meter op i luften, så han kunne pande Fabregas's hjørnespark i mål. 2-1 til Arsenal og stadion gik amok! Ligesom jeg kan forestille mig, at de fleste danske fans har gjort hjemme i deres stuer. 1,8 sekunder på banen skulle Bendtner altså bruge, og han satte derved en ny rekord, for hurtigste scoring efter en indskiftning. Arsenal fortsatte deres kurs imod mesterskabet og holdt hele tiden et 5 points forspring til Manchester United. Forspringet holdt hele vejen til den 23. februar. Her skulle Arsenal møde Birmingham på St. Andrews. Eduardo var som mange gange før i startopstilling, fordi Van Persie konstant var skadet. Wenger stillede som ofte før, med en 4-4-2 opstilling. Angrebsduoen Adebayor - Eduardo havde en stor andel i, at Arsenal lå nummer 1. Eduardo spillede fantastisk, i og med at det var hans første sæson i Premier League. Den angrebsduo var genvalgt til kampen mod Birmingham, men det var ikke længe de fik lov til at udfolde sig. De fleste af os husker nok stadig den tackling, og hvad den gjorde ved Arsenal. Bolden kom på mellemhånd imellem Eduardo og Birminghams anfører Martin Taylor, og det førte til en af de mest skrækkelige tacklinger set i moderne fodbold. Eduardo brækkede skinnebenet flere steder, og måtte straks transporteres til hospitalet. Arsenal spillerne var som lammet, efter situationen. James McFadden scorede i første halvleg på et frispark. I anden halvleg bragte Theo Walcott Arsenal på 2-1 og så, så Arsenal alligevel ud til at fortsætte mod mesterskabet. Men inden kampen var omme fik James McFadden udlignet på et straffespark. 2-2 på St. Andrews, det var en tom fornemmelse. De fleste husker nok også vores kaptajn, William Gallas. I de døende minutter, satte franskmanden sig på midten af banen, som en eller anden dreng på 7 år, der ikke havde eller fik lov at røre bolden. Arsenals spillere var dybt frustreret efter kampen, og ikke mindst Wenger. Manageren krævede karantæne på livstid til Martin Taylor, en udtalelse han senere trak tilbage. Kampen vidste sig desværre at være et vendepunkt for Arsenal. Kampen der fik korthuset til at vælte. Arsenal vandt kun 1 af de næste 7 kampe, og så befandt man sig pludselig på 3. pladsen. Selvom Arsenal vandt de sidste 4 kampe, så rakte det kun til en 3. plads. Mesterskabet blev vundet af Manchester United med 87 point, efterfulgt af Chelsea med 85. Arsenal endte på 83 point. Så historien sluttede altså alligevel som den plejede, dog med en anden fortælling undervejs.
Det at Arsenal har fået en så god start i denne sæson, fik mig til at huske tilbage på sæsonen 07/08. Arsenal har ikke formået at nå 83 point siden den sæson. Lad os krydse fingre for at Arsenal kan nå den milepæl i denne sæson, og gerne endnu længere. Og lad os krydse fingre for at holdet besidder en stærkere mentalitet end 07/08 holdet, for indtil videre ser historien ikke ud til at gentage sig.