Print | Tilbage

Klubtur: Arsenal-Manchester United

Arsenal Danmark arrangerer to klubture til London i sæsonen 2018/19.

Den første klubtur finder sted i marts 2019, med afrejse fredag den 8. marts og hjemrejse mandag den 11. marts. Modstanderen på denne tur bliver Manchester United.

Prisen for denne tur er kr. 5.695,- og inkluderer følgende:

  • Flyrejse tur/retur fra København (Kastrup) eller Jylland (Billund)
  • Lufthavnsafgifter
  • 3 overnatninger i dobbelt- eller tripleværelse på minimum 3*** Hotel i London
  • Fodboldbillet til Arsenal – Manchester United på Emirates Stadium
  • Shopping i "The Armoury"
  • Rundvisning på Emirates Stadium
  • Transport mellem lufthavnen i London og hotellet
  • Travelcard (giver fri transport i bus og undergrunden i det central London)

Børnerabat
Børnerabat på kr. 500,- for børn til og med 15 år på afrejse dagen.

Beskrivelse
Rejsen foregår med fly begge veje.
Man kan vælge at flyve fra enten København (Kastrup) eller Jylland (Billund). Der kan gratis medbringes 10 kg. håndbagage på flyet. Ønsker du at medbringe yderligere en indchecket kuffert, så er mérprisen for dette kr. 600,-

Der er afrejse fra Danmark om morgenen fredag den 8. marts og hjemkomst igen mandag den 11. marts om aftenen.

Alle værelser på hotellet har eget bad og toilet samt tv.
I London foregår transporten mellem lufthavnen og hotellet i tog. Transporten rundt i London foregår med enten bus eller undergrundsbane.

Arrangementer på turen
Der er planlagt følgende arrangementer undervejs på turen:

  • Fodboldkamp: Arsenal – Manchester United
  • Fællesmiddag (dette er ikke inkluderet i turprisen)
  • Shopping i "The Armoury"
  • Rundvisning på Emirates Stadium

Derudover bliver der også arrangeret nogle mindre aktiviteter på kampdagen, ligesom der sandsynligvis bliver arrangeret sightseeing i London undervejs på turen.

Du er dog altid velkommen til at stille spørgsmål vedrørende turen til Rasmus Bernth Jensen enten via e-mail til adressen rbj@arsenal.dk eller telefonisk på tlf.: 29729796 (kun hverdage fra kl. 18:00 – 20:00).

Tilmeldingsprocedure
Du tilmelder dig klubturen ved at sende en e-mail til rbj@arsenal.dk med følgende oplysninger for HVER deltager:

  • Hvilken klubtur du ønsker at tilmelde dig
  • Medlemsnummer
  • Navn og adresse
  • Telefonnummer (helst mobil)
  • E-mail adresse
  • Afrejselufthavn (København eller Jylland)
  • Ønsker du at betale kr, 600,- for at medbringe en indchecket kuffert
  • Alder (voksen/barn)

Bemærk: hvis du ikke har en e-mailadresse, så kan du ikke tilmelde dig klubturen.

Du skal være medlem af Arsenal Danmark for at deltage på klubturen.

Hvis flere medlemmer ønsker at tilmelde sig sammen, så skal der oplyses navn, afrejselufthavn og alder (voksen/barn) for alle disse personer ved bestilling. Det er muligt at tilmelde op til seks personer sammen.

Husk at alle navne skal udfyldes præcis som de står i de pågældende pas, da flybilletterne bestilles i de navne du opgiver, og check-in i lufthavnen sker via dit pas.

Tilmelding
Der åbnes for tilmelding søndag den 24. juni 2018 kl. 20:00. Tilmeldinger modtaget før dette tidspunkt er ugyldige.

Der er kun et begrænset antal pladser på turen, så man skal tilmelde sig hurtigt hvis man vil være sikker på at komme med. Pladserne bookes efter "først til mølle" princippet

Betaling
Senest 7 dage efter tilmelding skal der indbetales et depositum på kr. 2.000,- pr. person. Restbeløbet skal indbetales senest 1. januar 2019.
Betalingerne skal foretages via bank overførsel.

Vilkår for betaling
Arsenal Denmark forbeholder sig retten til at annullere en tilmelding, hvis de anførte betalingsfrister ikke overholdes.

Afbestilling

Afbestilles turen efter indbetaling af depositum vil Arsenal Denmark tilbageholde det indbetalte depositum.
Afbestilles turen efter indbetaling af restbeløbet vil Arsenal Denmark tilbageholde det indbetalte depositum samt de udgifter Arsenal Denmark ikke kan få refunderet efter afbestilling af turen.

Materiale
Omkring en måned før afrejse udsendes der yderligere information om turen til de tilmeldte. Materialet omfatter blandt andet rejseplan og program for turen.

Rejsegarantifonden
Arsenal Danmark er ikke registreret i rejsegarantifonden. Dette er efter aftale med rejsegarantifonden og indebærer, at medlemmerne som bestiller klubturen ikke vil være dækkede af rejsegarantifonden i tilfælde af en eventuel konkurs.
Arsenal Danmark vil som forening selv forsøge og minimere et eventuelt tab for vores medlemmer i tilfælde af en eventuel konkurs.

Turen gennemføres kun såfremt der er tilstrækkelig tilslutning.
Seneste 3 nyheder om Arsenal Denmark
27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

15. september 2018 - kl. 19:56
GunAction 1 på vej

15. september 2018 - kl. 12:44
Arsenal Denmark Generalforsamling 2018

Seneste 3 nyheder om Arsenal FC
5. oktober 2018 - kl. 09:01
8 sejre i træk!

27. september 2018 - kl. 20:00
Arsenal Denmark lancerer rødvin

20. september 2018 - kl. 13:54
Optakt: Arsenal - Vorskla

LeoVegas
Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Book din næste Arsenal rejse her
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS




Afstemning

Hvem kunne du tænke dig som gæst til fanklubbens generalforsamling i 2018?
Sammy Nelson, Pat Rice eller én af de andre gamle legender
Emmanuel Eboué - han har brug for opmuntring
Ray Parlour - han har vundet mere end de fleste
David O'Leary - manden med flest Arsenal kampe
Perry Groves - han kan drikke hele fanklubben under bordet
Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser