Print | Tilbage

DoubleTree by Hilton

DoubleTree by Hilton
60 Pentonville Road
Islington, London N1 9LA

Så er Jury's Inn tilbage på vores hotelliste efter flere års fravær, og det i en ny og indbydende udgave. Hotellet er nemlig blevet overtaget af Hilton kæden som har lagt det ind i segmentet DoubleTree by Hilton.

Hotellet har en ideel placering, hvis man vil kombinere en fodboldtur med lidt sightseeing og shopping. Arsenals Emirates Stadium ligger kun få stop med bus eller undergrund fra hotellet. Hvis man er frisk kan man sågar spadsere. Af samme grund vil mange danske Arsenal Denmark medlemmer have gode minder fra DoubleTree, da det gennem mange år er blevet anvendt som base for fanklubben på de traditionsrige klubture.

Én af Londons ypperste shopping gader, Upper Street, ligger rundt om hjørnet, og hvis man kan li' at shoppe i unikke, hyggelige og lidt skæve butikker krydret med underfundige cafeer og ærkeengelske pubs, så får man en del mere i Upper Street, end noget andet sted i London.
Samtidig ligger det hyggelige traditionelel Chapel Market kun to gader fra hotellet. Markedet er ikke en turistfælde som mange andre London markeder. Det er et autentisk med alt lige fra brød, fisk, tøj, sko, mundgodt, mobiltilbehør, fodboldtrøjer, frækt undertøj og meget andet. Det er ikkee stort, men man kan alligevel få sig en hyggestund og en god griner på Chapel Market.

Er man til fest og ballade kan man ligeledes få sit behov dækket under et ophold på DoubleTree. Islington summer af liv, og man finder et væld af forskellige eksotiske restauranter i nærområdet. Der er thai, italiensske, cubanske, franske, spanske og kinesiske restauranter, foruden den brasilianske Rodizio Rico på Upper Street, hvor fanklubben indtager sit festmåltid søndag aften på hver eneste klubtur.
Der er også masser af hyggelige Londons pubs i Islington, og hvis man er ihærdig, kan man sågar finde et par natklubber.

Hotellet fremstår i en helt nyrenoveret udgave med lækre værelser, indbydende lobby, hyggelig bar og en super restaurant, hvor den overdådige Full English Breakfast giver den perfekte start på en fridag i London.

Alle værelser har eget toilet/badeværelse med badekar. Værelserne indeholder desuden stort fladskærms tv, telefon, hårtørrer, aircondition samt faciliteter til at lave kaffe/te.


FACILITETER - DOUBLETREE
Værelserne Eget toilet/badeværelse med stort badekar
TV
Telefon
Hårtørrer
Trådløst højhastighedsinternet
Værelsestyper Enkeltværelse
Rummeligt og hyggeligt enkeltværelse
Dobbeltværelse
Rummeligt værelse med mulighed for ekstra opredning
Opgradering til Deluxe Plus el. Executive værelser tilbydes
Pris Single: £150 pr. nat
Double: £160 pr. nat.
Deluxe Plus Room: £25 i tillæg pr. nat.
Executive Room: £40 i tillæg pr. nat.
Morgenmad En meget lækker Full English Breakfast buffet indgår i prisen.
Transport Angel tube station ligger 2 minutters gang fra hotellet. Desuden går flere buslinier lige udenfor døren.
Restaurant Ja (åbent både for frokost og aftensmad).
Bar Ja (normalt åbent til ca. kl. 02:00).
Fitness rum Ja, gratis for gæster.
Møde faciliteter Ja, både business center, møderum og konferencefaciliteter
Elevator Ja
Periode Prisen gælder alle ugens dage.
Øvrigt Link til hotellets hjemmeside
LeoVegas
Meld dig ind i Arsenal Denmark i dag
Merchandise fra Arsenal Denmark
Book din næste Arsenal rejse her
GunAction
Tilmeld dit medlemskab til PBS




Copyright © Arsenal Denmark 2002-2012 - Alle rettigheder forbeholdes - Sitemap - Handelsbetingelser